En PLan spejders dagbog - Af Amanda Nilsson

En PLan spejders dagbog - Af Amanda Nilsson

Indledning:

PLAN er et DDS kursus for alle unge mellem 12 og 16 år. Det bliver afholdt hvert år i efterårsferien.
I 2011 sendte troppen Amanda Nilsson på PLan kursus i nordjylland, med temaet "Vildmarksheik".

Følgende er den dagbog som Amanda skrev.

Søndag

Dagen hvor jeg skal på PLan.
Jeg tager ned toget fra Randers Station, da jeg kom ombord på toget gik jeg hen til alle de andre spejdere der skulle på det samme PLan som mig, så man lærte de fleste at kende allerede på vej derhen.

Da vi ankom på Frederikshavn station stod der nogen fra PLan teamet og råbte navne op, så vi var sikre på at alle var der.
Så skulle vi med bus viderederfra hen til der hvor vi skulle overnatte den første nat. Da vi ankom med bussen fik vi taget et fælles billede.
Derefter skulle vi gå ud i vores patruljer, hvor vi fik en masse oplysninger og lærte vores nye venner bedre at kende.
Så skulle vi lave mad og slå bivuak op, og sluttede dagen af med seng.

Mandag

Om morgenen bliver vi vækket til flaghejsning, hvor vi fik af vide hvad der skulle foregå i løbet af morgenen, vi skulle have noget indledning i hvordan man bruger kort, og om hvordan det er bedst at spise, derefter fik vi udleveret en masse mad, som skulle holde resten af ugen.
Så var det tid til at tage på heik, dagens heik gik ud på at vi skulle ud til nogle forskellige poster, vi skulle gå i et nemt terræn, på små skovstier. Da vi kom frem til det sted hvor vi skulle sove, var klokken blevet seks, så vi skulle skynde os at lave mad og få slået vores bivuak op, så vi kunne komme til at sove for at være friske til næste dag.

Tirsdag

Vi bliver vækket ved at det regner ind i vores bivuak, så alle vores ting er gennemblødte. Vi skal skynde os helt vildt, da vi skal nå et tog der skal køre os hen til startstedet for vores næste heik, men vi ved endnu ikke hvor toget faktisk kører hen. Vi er alle vildt glade for at komme ind i et dejlig varmt tog hvor man sidder godt og blødt, men vi skal desværre ikke sidde så lang tid før vi skal afsted igen.
Det viser sig at dagens heik skal foregå på stranden, det bliver rigtig hårdt at gå på sand hele dagen, men vi tænker alle sammen at vi nok skal klare den alle sammen.

Den første post vi når til efter mange kilometer, er en post hvor vi skal rapelle ned af en gammel bunker, det er ret skræmmende, men alle i min patrulje klarede den.
Derefter skulle vi videre til den næste post, hvor vi skulle gå med GPS, det var rigtig sjovt. GPS'en førte os hen til den tredje post, hvor vi skulle løse en masse koder, for hver kode vi løste fik vi en guldbar, vi endte med syv guldbarre, men vi fik at vide at vi ikke måtte spise dem, da vi måske fik brug for dem senere. Og ganske rigtigt fik vi brug for dem ved næste post, hvor vi skulle give en guldbar, for at få oplysninger om hvor vi skulle gå hen, da vi gik fra posten havde vi kun 4 guldbarrer tilbage. Ved den post vi skulle gå hen til stod der en mand fra teamet og sagde at vi snart måtte få aftensmad, vi skulle bare lige gå et par kilometer mere, og rigtig nok nåede vi frem til der hvor vi skulle spise klokken syv, så det var blevet mørkt. Derfor blev det lidt sværere at finde alle vores ting, men vi klarede det, og en time senere da vi skulle gå videre var det blevet bæld hamrende mørkt.
Vi fik at vide at vi skulle ud og gå i engelsk milen, som er var noget af det værste terræn vi kom ud for, det var op og ned af stejle bakker med højt græs, store buske og tonsvis af store huller, man kunne falde i. Vi skulle gå efter kompas, og de havde sat nogle blinkende lygter op, som vi skulle pejle efter. Da klokken var to om natten var vi bare mega trætte, og ville bare gerne sove. Der var vildt koldt og alle rystede af kulde, desuden havde vi snart heller ikke mere vand, og vi vidste at der var tre poster tilbage, så vi vidste at vi ikke kunne blive ved med at stå stille hele natten, midt ude i ingenting, så vi gik videre og terrænet blev bare værrer og værrer, men til sidst ankom vi til den sidste post, hvor skulle gå på en snor over til den anden side, med fuld oppakning, det var vildt ubehageligt fordi vi alle var så trætte at vi havde en meget dårlig balance, da vi var ovre måtte vi slå vores bivuak op, klokken var fire før vi sov.

Onsdag

Vi bliver vækket klokken syv og var helt vildt trætte, fordi vi havde næsten ikke fået noget søvn sidste nat, men vi skulle op og spise havregrød, og så afsted med fuld oppakning.
Vi skulle gå hen til den første post, det tog rigtig lang tid inden vi kom frem, for vi gik så meget forkert at da vi kom frem til posten var klokken fem.
Ved posten skulle vi spille volleyball, og da vi var færdige med det skulle vi ud og gå i Danmarks eneste ørken. Det blæste helt vildt, vi kunne næsten ikke se uden at der blæste sand ind i øjnene på os.
Vi skulle gå med kompas rundt til en masse røde flag,  da vi havde gået rundt i ørkenen i lang tid, kom vi ud til et andet terræn, som var lige så træls, det var sumpet og der var en masse bakker, buske og højt græs, nogen gange gik vi i vand til knæene, det var helt vildt hårdt.
Vi kom frem til en kirke klokken tre om natten, hvor vi fik kage og sodavand, det var rigtig dejligt, for vi var virkelig trætte alle sammen, så sukker var lige hvad vi havde brug for. Vi fik at vide at vi skulle gå fire kilometer mere, så var vi fremme ved overnatningspladsen. Henne ved en flod fik vi at vide at vi skulle sidde på en gynge og svæve over på den anden side af floden, der skulle vi slå vores bivuak op og lave aftensmad. Klokken var fire inden vi sov.

Torsdag

Vi blev vækket klokken syv og skyndte os at spise så vi kunne komme afsted i ordentlig tid, men vi kom igen afsted til sidst. I dag måtte vi kigge på kortet og huske ud fra det, og det gik faktisk rigtig godt, igen skulle vi gå efter flag, og da vi kom frem til det sidste flag skulle vi spise middagsmad.
Da vi skulle videre fik vi et kort der var foldet som en lille kasse, hvor der både var kort udenpå og indeni, det var rigtig svært og vi gik forkert mange gange, men vi kom frem til overnatningspladsen klokken syv. der skulle vi slå bivuak op og lave mad.
Det mad vi skulle lave var lidt specielt, for vi skulle sprætte en kanin op og tage pelsen af den, det var meget grænsoverskridende og ulækkert, men det smagte dejligt og vi fik pastasalat til.
Da vi var færdige med at spise gik vi i seng.

Fredag

Vi blev vækket klokke  syv igen, men i dag var vi meget mere friske. Vi spiste morgenmad og fik af vide vi skulle gå efter billeder, det var rigtig nemt, og vi farede slet ikke vild!
Vi skulle ikke gå så langt, da det var sidste dag, så løbet varede kun et par kilometer. da vi kom frem var det stadig lyst, så vi var meget glade. Ligesom alle de andre dage skulle vi slå bivuak op og vaske alle vores fællesting op, og aflevere dem tilbage til vores vejleder. Om aftenen skulle vi ikke selv lave mad, det gjorde teamet for os, og de serverede det også for os, det var rigtig hyggeligt, for alle patruljerne spiste sammen, og vi fik også dessert som smagte rigtig dejligt.
Da alle var færdige med at spise sagde teamet, at de havde stillet en masse sodavand, ublandet saftevand og mælk frem, som vi bare måtte drikke, så vi kunne få et stort sukkerchok. Teamet gik deres vej så vi kunne være helt alene, det var mega sjovt og hyggeligt. vi kastede tun dåser, og alle mulige andre ting vi kunne finde på bålet, det var vildt sjovt og alle var mega påvirkede af sukker, vi var også oppe det meste af natten.

Lørdag

Vi blev vækket klokken otte, det er dagen hvor vi skal hjem, det er meget trist. vi skulle pakke alle vores ting sammen og samle affald op, så pladsen var helt fri for skrald. Da pladsen var ren skulle vi samles i en kæmpe rundkreds hvor vi fik udleveret et kursusbevis en af gangen. efter det skulle vi lave en kæmpe kramme runde, det var trist for man havde fået en masse venner, som man havde fået noget helt særligt sammen med.
Derefter skulle vi med bussen hen til toget. På vej hjem var alle trætte, men det var også hyggeligt for alle sad oven på hinanden og snakkede og spiste en masse slik.

- Det var en meget kort beskrivelse af af min PLan kursus, men det kan overhovedet ikke beskrives ordentligt, for det er en oplevelse for livet!